AT gruppe 3 - Kristoffer, Katrine N., Lea F. og Marie S.K.

Verdensbilledet i Renæssancen

Hvilke problemer medførte Kopernicus' nye verdensbillede i Renæssancen for religionen, og for Aristoteles teori af verdensbilledet?

Problemstillinger:

-          Hvordan fandt Aristoteles frem til sin ide om verdensbilledet?

-          Hvilke virkemidler anvendte Kopernicus til at undersøge verdensrummet, og hvilken betydning havde disse virkemidler for renæssancen?
Kopernicus anvendte bl.a. teleskoper og vinkelmåler  som vi så på "Museo Galilei" for at undersøge verdensrummet. Disse virkemidler betød at man i renæssancen kunne udfolde sig mere indenfor videnskaben. 

-          Hvilke konsekvenser fik det nye verdensbillede for religionen i renæssancen, og hvordan påvirkede dette den naturvidenskabelige tankegang?

Individet blev større, og derved fokuserede man ikke nær så meget på religionen, selvom det havde en større rolle i samfundet. Men flere genstande forandrede sig i renæssancen, bl,.a. kunst, arkitektur, videnskaben, opfattelsen af individer og den sociale tankegang. 
I den naturvidenskabelig tankegang fik man større udfoldelser, i form af materialer og virkemidler. Gallilei og Da Vinci var storartede naturvidenskabsmænd, der havde stor indflydelse på renæssancens videnskab. Aristoteles' teori hjalp Kopernicus til at modbevise teorien, da man simpelt havde mere fokus og materialer til at undersøge teorien omkring verdensrummet. 

Metoder:

Naturvidenskabelig

Den naturvidenskabelige metode går ud på at man stiller en teori, som skal kunne bevises eller modbevises. 
Man starter med at man observerer noget interessant. Det kan være en hændelse eller en genstand. Herefter fremsætter man en hypotese, som en mulig forklaring på det man observerede. For at bevise eller modbevise hypotesen opstiller man mange forsøg som skal kunne underbygge hypotesen. Fra forsøgene får man nogle resultater, som man bruger til enten at modbevise eller bevise hypotesen. Hvis hypotesen modbevises kan man fremsætte en anden hypotese, som så skal undersøges.

Humanioras metode:
Mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen er genstand for en hvilken som helst videnskabelig undersøgelse inden for humaniora. Humaniora opfatter mennesket som jeg'et. 
Metoden omhandler det ukonkrete såvel som det konkrete, dvs. at det ukonkrete er menneskets tanker, ytringer, handlinger, ideer og følelser. Hvorimod det konkrete er menneskets produkter såsom sprog, skrifter, kunstværker, redskaber, bygninger og tøj mm. 
Ifølge empirien, er det vigtigt at drage sig nogle erfaringer, når man arbejder med humanioras metode. Disse erfaringer kan opstå såvel mundtlig som skriftlig bl.a. i form af interviews, romaner og dokumenter mm. 
Teorien for metoden, er at finde meningen bag handlingerne. Det kan man gøre via den hermeneutiske spiral, hvor man først danner sig en forståelse og derefter en fortolkning. 
Et vigtigt element i humanioras metode er kildekritikken. Den er meget central at bruge i forbindelse med historie og samfund, hvor man vil besvare og analysere nogle generelle problemstillinger.

Aristoteles var den første til at give et reelt verdensbillede, et geocentrisk, foruden den græske astronom Aristarchos fra Samos der allerede ca. 250 år f.kr, foreslog den heliocentriske opfattelse af universet. Hans brug af den videnskabelige metode var ikke just baseret på empiri, da man var af opfattelse at solsystemets planeter roterede om jorden. Han benyttede sig dog af reduktionisme ved at skære ned på elementer og opdele dem i to grupper. Ild og luft der søgte opad, hvor jord og vand søgte nedad.
Denne hypotese blev højst sandsynligt oprettet ved, at både jord og vand søger nedad når man taber det, og ild søger op ad når man har en flamme. Luft derimod er nok associeret med ild da den varme luft stiger opad over en åben flamme.

Copernicus udgav en teori, om hvorvidt solen var i centrum, og ikke jorden. Dette var farligt da dette bragte mennesket og jorden ud af universets centrum, og dette var ikke noget kirken var glad for, da man betragtede Aristoteles’ som den eneste rigtige

Vi vil i gruppen anvende humaniora-metoden bl.a. for at finde tankerne, ytringerne, handlingerne, ideerne og følelserne for de gældende individer i vores opgave i forhold til renæssancen og dertil dens samfundsopbygning. Vi vil i denne sammenhæng analysere verdensbilledet via kildekritikken og hermeneutikken, hvor vi skaber os en forståelse og derefter fortolker.

Vi vil i gruppen anvende den naturvidenskabelig-metode bl.a. i forlængelse med Aristoteles samt Copernicus’ teorier, hvor vi ser på den modbevisende og bevisende del. Vi vil se på deres observationer, og hvilke virkemidler de har anvendt for at kunne bevise sin teori samt samle resultater.

Litteraturliste: 

http://verdenidanskperspektiv.systime.dk/index.php?id=1411

http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Astronomi/Astronomi_generelt/verdensbillede

Føge Peter og Hegner Bonnie, Primus 1, Systime 2005, s. 46-61 og 69-86