Grp. 5

Marie S. -  Lærke K. - Katrine J. - Casper V. 

Problemformulering:

·         Havde tidsperioden Leonardo Da Vinci levede i en relevans for hans opfindelser?

Problemstillinger:

·       1)  Hvordan arbejdede Leonardo Da Vincis som videnskabsmand?

·         2) Hvordan opfattede mennesket sig selv under italienske renæssance?

·         3) Hvordan var den italienske naturvidenskab under den italienske renæssance renæssancen?

      1) Hvordan arbejdede Leonardo Da Vincis som videnskabsmand? 

Da Vinci var rigtig stor indenfor både kunst og videnskab, han beskrives mange steder som et af de helt store genier. Han havde stor interesse for naturen og mennesket anatomi.
Han arbejde indenfor mange forskellige ting indenfor videnskab, mange af hans ideer blev dog ikke realiseret mens han levede. Mange af han projekter var indenfor krigsmaskiner. I dag bruger vi stadig en af hans ideer i stort set hele verdenen, udtømning af vådområder. Leonardo Da Vinci brugte primært den naturvidenskabelige metode til alle hans videnskabelige opfindelser, specifikt den falsifikationsmetode – prøvefejle metoden.

 2 ) Ordet renæssancebetyder oprindeligt ”genfødelse”. Den klassiske græske og romerske kulturs kunst, litteratur og filosofi genfødes i europæisk kultur fra 1400 til 1600, begyndende i 1300-tallet i Italiens store bystater, men renæssancen var meget mere end en genfødsel af noget gammelt. Den var en ekspansion og en nyskabelse – både teknisk, kommunikativt og kulturelt.

Dette første til dannelsen af et helt nyt menneske syn; interessen for det enkelte menneske: humanisme og individualisme. Individet satte nu sig selv i centrum i kunst og kultur – i stedet for Gud. Dette skal ikke opfattes som et direkte oprør mod gud, men snare et oprør af pavekirkens eneret på sandheden. Individet skulle nu selv administrere dets forhold til gud, og ikke kirken. Dertil opstod der også en videnskabelig skepsis over for kirken, som fastholdt, at jorden var verdensrummets centrum.

Denne nye æra afspejles i Leonardo Da Vincis værker.

3) Den Italienske naturvidenskab under den Italienske naturvidenskab omfattede Kopernikus, Kepler og Galilei. De hævdede at den mekaniske lov for bevægelser på jorden også galt for himmellegemernes bevægelser. Derved opløste man tanken om den kristne himmel og det underjordiske helvede. Verden var ikke længere centrum for universet, men nu blev mennesket stillet i centrum.

Metode:

Leonardo Da Vinci var innovativ, nytænkende og dertil en flittig tilhænger af naturvidenskabelige metoder. Leonardo Da Vinci anvendte ikke den humanistiske metode, da han var en af de første indenfor hans felt, hvilket betød at informationerne var sparsomme, derudover det ikke tjente noget formål for ham at analysere og tolke andres forskning. Han udforskede derimod det ukendte, og opfandt nye hypoteser samt teorier der på hans tid var uhørt.

Vi formoder at Leonardo Da Vinci nåede frem til hans hypoteser, teorier og konklusioner ved hjælp af falsifikationsmetoden (prøve-fejle-metoden). Hvis dette bliver bekræftet på museet i Firenze, ville det indikere at han var eksperimentel anlagt. Essensen i falsifikationsmetoden er at forskere fremsætter dristige hypoteser der udvikles til teorier, som efterprøves af gentagende forsøg og test.

I vores opgave har vi valgt at bruge elementer både fra den naturvidenskabelige metode og den humanistiske. Fra den humanistiske metode har vi valgt at gå ind og analysere nogle af Leonardo Da Vincis skitser til hans opfindelser, og dertil også udført en kildekritik. Fra det naturvidenskabelige aspekt har vi valgt at undersøge på egen hånd nogle af de forskellige opfindelser og beskrivelser der findes vedrørende Leonardo Da Vincis arbejde på Leonardo Da Vinci museet i Firenze.

Her fandt vi et forsøg der illustrerer Leonardo Da Vincis arbejdsmetode. Dette var (EVT). 

Litteraturliste 

Primus 1

http://da.wikipedia.org/wiki/Italiensk_ren%C3%A6ssance 
http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Billedkunst/Billedkunst,_italiensk_ren%C3%A6ssance/Leonardo_da_Vinci_-_forsvarsanl%C3%A6g
http://www.facebook.com/l.php?u=http%3A%2F%2Fwww.denstoredanske.dk%2FKunst_og_kultur%2FBilledkunst%2FBilledkunst%252c_italiensk_ren%25C3%25A6ssance%2FLeonardo_da_Vinci_-_forsvarsanl%25C3%25A6g%2FLeonardo_da_Vinci_%28Videnskab_og_teknologi%29&h=fAQF1u7kN

------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Opgave: Vælg en genstand i museet og beskriv den grundigt. Søg information om genstanden og diskuter den som historisk levn (se side 21): hvad fortæller den om renæssancen? (se side 13-15)

Pontormo, after Michelangelo, Venus and Cupid, 1532-35. Oil on wood, 127 x 191 cm. Galleria dell’Accademia, Florence.

Dette er et tydeligt eksempel på renæssance kunst, en genfødsels af elementer såsom guderne Amor og Venus fra det antikke Grækenland.

Hvis man tager udgangspunkt i fortællingen om Amors møde med Psyke følger dette billede historien i et mindre omfang: 

11      Det er desværre utydeligt, men nederst i venstre hjørne et lig, der symbolisere Psykes prøvelse i underverdenen.

22     Disse masker hæfter sig delvis på fortællingens morale om at man lade sig vildlede af udseendet. I fortællingen nægter Amor at lade Psyke se hans ansigt når han besøger hende om natten, da han er overbevist om at hans smukke ydre vil forblinde hende, og forhindre hende i at se hans virkelige ’’jeg’’.

33      Amors bue. I fortællingen skærer Psyke sig på en af Amors pile da hun tænder lyset for at se hans ansigt, og falder i en dyb forelskelse.

44      Se Venus størrelse. I perioden Michelangelo tegnede dette billede, var opfattelsen af kvinder anderledes fra vores. Kvinder i hans tid skulle helst være store og frugtbare, så de kunne føde børn, dette var blandt andet også et tegn på velstand. 

dSolur og bestemmelse af solhøjden.

Solhøjden a kan bestemmes ved at måle højden h og skyggens længde s af en stok. Når stokken benyttes på denne måde kaldes den en gnomon.

Ved forårs jævndøgn d. 21 marts er solhøjden lig med       ( 90^o -breddegraden ), når solen står højst på himlen.

I er i Firenze tæt på forårsjævndøgn, så I kan bestemme Firenzes geografiske bredde med ret god nøjagtighed.

Mål solhøjden kl. ca 12 og bestem breddegraden for Firenze.

Det er muligt, at I må prøve flere dage for at få solskin kl. 12.

Studer også de andre astronomiske instrumenter i og på kirken Santa Maria Novella.

Opgave: Diskutér, hvordan og hvorfor netop Il Porcellino indgår i H.C. Andersens eventyr Metalsvinet. (Se side 8-11)

HC Andersen foretog utallige rejser rundt omkring i verdenen. Han tilbragt meget blandt andet meget tid i Firenze hvor han beskrev byen i hans dagbøger. Dette resulterede i at han skrev historien ’’metalsvinet’’ hvori man kommer rundt i næsten hele Firenze og oplever vigtige monumenter.

1    Find Piazza della Cisterne:

Bestig cisternen (brønden) der er fra 1237.

Opgave: Hvordan kan man se, at den har været brugt gennem århundreder? 

Læg mærke til slidmærkerne i siden. Disse blev skabt da folk igennem flere hundrede år hejste vand op fra brønden, ved hjælp af reb.

1.   Find Piazza del Duomo:

På pladsen ligger en kirke Collegiate der er byens hovedkirke. Den er fra 1100-tallet og bygget i romansk stil.

Opgave: Ved siden af den store trappe ligger Palazzo del Popolo fra 1300-tallet. Overvej, hvilken stil Palazzo del Popolo er bygget i? (Se side 13-15)

Man kan se på dette billede at bygge materialet ikke er det samme hele vejen igennem, dette skyldes at byen er omringet af en mur, derfor var det ikke muligt at udvidede byen horisontal. Dette skildres ved at der er blevet bygget oven på 3 gange.

Første gang er:

I tidlig gotisk stil.

Anden samt tredje gang er:

I renæssance stil.

Buerne er blandt andet et eksempel på mennesket higen efter himlen og derved også det guddommelige. 

1.   Find ud til bymuren.

Opgave: Sammenlign San Gimignano med Firenze. Overvej, hvordan man kan kende forskel på en middelalderby og en renæssanceby. (Se side 13-15)

Bygningerne i Firenze er meget høje, og det er de også i San Gimignano. Gaderne er meget smalle i begge byer.

Boboli haven

 Her ser vi et tydeligt kendetegn på renæssancens lagdelte bygninger. Man kan også se pilaster som også er et kendetegn på renæssancen.

Her ser vi endnu et kendetegn på renæssancen med de symmetriske linjer.

Her ser vi et godt eksempel på et renæssance-haveanlæg. Den kunstige sø samt statuen placeret i midten.

Logbog: 

Søndag d. 11 marts
Vi kom op på skolen og fik rundstykker, herefter kørte vi mod Firenze.

Mandag d. 12 marts
Vi ankom til hotellet ved 10-tiden, hvor vi efterfølgende skulle ud i vores study grupper og løse nogle opgaver med solhøjde. Kl 14 kunne vi tjekke ind på hotellet, og derefter havde vi fri.
Om aften skulle vi til aftenmesse i Duomo di Firenze, vi forstod ingenting af det, da det var på italiensk. 

Tirsdag d. 13 marts
I dag stod dagen på Museo Galilei. Der var en masse spændende ting, som vi bl.a. havde arbejdede med i fysik.
Ved 13:30 tiden skulle vi i Boboli haven, her skulle vi se efter ting i haven der kendetegnet renæssance stilen.
Om aften skulle vi i Arcetri observatoriet. Vi så Mars, Jupiter og Venus i en kikkert.

Onsdag d. 14 marts
Om onsdagen skulle vi på Leonardo Da Vinci Museet. Vores gruppe havde om ham, så vi var rigtig opmærksomme på de forskellige ting vi havde forberedt hjemmefra.
Senere skulle vi på vin går. Her så og hørte vi, hvordan vinen blev lavet. Efter smagte vi på vin, den ene var deres bedste vin. Vi smagte også på noget oliven olie.
Om aften skulle vi i en middelalderby i San Gimignano, hvor vi skulle løse nogle opgave.

Torsdag d. 15 marts
Dagen i dag stod på besøg ved en virksomhed, hvor de lavede møble, tasker mm. Derefter skulle vi besøge en skole. Her skulle vi snakke med nogle elever fra skolen i nogle grupper. Vi fik en rundvisning, og nogle fik deres facebook.
Om aften skulle vi til ballet. Vi kom over til ballet ved 19 tiden hvor vi rigtig skulle ha’ været der ved 20 tiden. Så vi gik lidt i byen og nogle af os fik en kage mens andre fik en øl. Vi spise sammen med balledanserne, det var noget godt mad. Efter forestillingen stillede vi spørgsmål til instruktøren og til danserne, hvorefter de fik en stor klapsalve. 

Fredag d. 16 marts
I dag skulle vi på museum Galeria dell’Academia. Her skulle vi finde et billede, en statue eller andet som vi skulle analysere. Vi fandt billedet ” Venus and Cupid”.
Efter vores besøg på Galeria dell’Academia, gjorde vi klar til hjemrejse.

Lørdag d. 17 marts
Anns fødselsdag! Vi sang for Ann, og hun blev rigtig glad. Vi var hjemme på Mors ved middag.