AT - Studietur

Opgaverne i den blå mappe

Middelalderbyen San Gimignano

Hvordan kan man se, at brønden (Cisternen) fra 1237, har været brugt gennem århundreder?
- Brønden ser meget gammel ud, og der er riller og ridser i kanten på brønden, som er lavet af sten.

Overvej, hvilken stil Palazzo del Popolo er bygget i?
- Det er en bygning, som er bygget gør renæssancen, altså er det en middelalderbygning. Der er våbenskjolde på bygningen, som en slags symboler på de adelsfamilier, som havde noget med bygningen at gøre. Det er en bygning der ikke er struktureret.

Sammenlign San Gimignano med Firenze:
- I middelalderen var man mere praktisk, og gik mere op i stabilitet og sikkerhed. De ville helst ikke vise deres rigdom, for så var der større chance for at blive angrebet, derfor ser vi også de høje og stabile murer.

                                              Metalsvinet

H. C. Andersen skrev ”Metalsvinet” tilbage i 1862. Vi tror, at H. C. Andersen skrev historien, fordi han selv havde været et smut forbi Firenze. Han havde formentlig været i nærheden af en lille tværgade kaldet Porta Rossa. Lige netop på denne plads står der et svin af metal med en blank og poleret tryne. Han så, hvordan de fattige mennesker, inklusiv børn, dukkede op og drak af metalsvinets vand der kom rindende på dens tryne. Vi tror, at H. C. Andersen blev inspireret af de små fattige børn, der kom til metalsvinet med et håb om, at kunne få noget rent drikkevand og måske et håb om en bedre fremtid. Han beskriver; ”Det er et helt billede, at se det velformede dyr blive omfavnet af en smuk, halvnøgen dreng, der sætter sin mund til dets tryne”. Vi forestiller os, at han er blevet helt betaget af at se, hvordan folk flokkes om det lille svin, og derfor har han skrevet denne historie. 

Boboli haven
Boboli haven i Firenze et er godt eksempel på en renæssancehave. Renæssance haver kendes ved deres symmetriske former og de lige linjer igennem haven. Disse træk kunne vi også genkende i Boboli haven. Hvis man stod helt oppe i toppen af haven, oppe ved statuen af Europa, kunne man rigtig se de symmetriske former, samt de lige linjer.
Den engelske have er modsætningen til renæssance haven. Opbygningen af engelske haver er mere naturlig. Her skal haven gerne ligne et rigtigt landskab med buede stier og pjuskede buske. Haverne skal se så naturligt ud som muligt.

Opgaven omkring solhøjden
Solhøjden a kan bestemmes ved at måle højden h og skyggens længde s af en stok. Vi målte solhøjden kl. ca. 12. En formel siger:
a=tan^-1(h/s)

Vi målte Jespers højde til 179 cm og hans skygge til 240 cm. En snor var 167 cm høj og dens skygge var 210 cm. For at finde solhøjden bruges formlen således:
a=tan^-1(179/240) og a=tan^-1(167/210)
a=36,72 grader og a=38,49 grader
Solhøjden a er altså vinklen på trekanten, som højden og skyggens længde er med til at danne.

Solurene på Santa Maria Novella viste ikke helt det forventede, da klokken viste 6, da klokken var 12. For at aflæse klokken skal man se, hvilket tal skyggen rammer.

Opgaven om galleriet – beskrivelse af et billede
Vælg en genstand i museet og beskriv den grundigt. Søg informationen om genstanden og diskuter den som historisk levn: hvad fortæller den om renæssancen?

Vi valgte billedet Sant Cathrine og Sant Cais.
Billedet har været en del af en altertavle, men hænger nu som 2 separate billeder i en guldramme.
Kvinden som hænger til venstre bærer grønne klæder, som symboliserer fred. Ellers bærer hun et lilla klæde, hvilket kun de øverste i kirkesamfundet har lov til. Hun holder en bibel og er oplyst med en glorie, hvilket viser hendes religiøse side.
Manden til højre bærer pavetøj med kors på, handsker og en krone. Pavetøjet er rødt og med et guld kors. Han holder en pavestok og har skæg.
Over kvinden er en kvinde, som står og kigger ned i en nodebog. Samtidig synger hun. Hun bærer blå og røde klæder. Over manden står en anden kvinde, som har vinger. Damen har et lilla skær og hun løfter fingeren.
Vi har prøvet at google noget om Sant Cathrine og Sant Cais, men personerne er ikke til at finde. Derfor er vi lidt i tvivl, om det er de navne, som benyttes oftest.

- Gruppe 6 og 2

Mathilde Trans, Kristina Karstensen, Morten Skovbo, Rikke Kristensen, Nanna Dahl, Jesper Gundorph, Katrine Serup og Pernille Dahlgaard.