Metodeafsnit

Naturvidenskabeligt arbejde (generelt)
Den naturvidenskabelige arbejdsproces deles op i to overordnet kategorier; kvantitative og kvalitative. Det er dog vigtigt grundigt at overveje hvilken metode der passer bedst til de undersøgelser man vil gøre sig, de overlapper dog ofte hinanden.

Kvalitativ metode:
Den kvalitative metode bruger man til at undersøge noget som er svært at måle i tal. Det kan ofte ske ved interviews e. lign. for en lille gruppe mennesker. Derfor er der heller ikke så ofte grundlag for at generalisere på baggrund af den kvalitative metode.

Kvantitativ metode:
Her indsamler man store mængder data og undersøger dermed i tal. Her er det meget nemmere at have grundlag for en generalisering, det er dog svært at være specifik omkring problemstillinger.

Leonardo Da Vincis brug af den naturvidenskabelige metode
Leonardo Da Vinci bliver af nogle kaldt "verdens første forsker".

Det på trods af at han som kunstner ikke havde nogen videnskabelig uddannelse, og ikke havde

gået på universitetet.

På trods af det, eller måske nærmere på grund af det, var hans videnskabelige metoder anderledes i forhold til samtiden, men i deres grundlæggende form lig dem vi bruger i dag.

Hans metoder var ikke baseret på udregninger og teoretiske idéer. I stedet observerede han, og efterprøvede observationerne gentagne gange, i forsøget på at begribe emnet. Måske på grund af hans manglende matematiske skoling, beskrev han ikke sine eksperimenter og observationer i tal, men i stedet i billeder. Det er især tydeligt i det velkendte tegninger af menneskets anatomi, hvor man på mange af tegningene ikke vil kunne finde mål, men til gengæld korrekte proportioner.

Hans metoder lægger sig op ad det vi i dag opfatter som "videnskabelig metode", altså en empirisk induktiv metode. Han observerede, og opstillede ud fra de observationer en hypotese, og en konklusion på hypotesen. I gennem den deduktive form som den hedder, vil man projicere de/det observerede eksempler over på en generel virkelighed. Hvis den stemmer med det man

forventer at observere, kan man godtage sin hypotese. Et vilkår for den videnskabelige metode er, at den ikke kan bekræftes. Den er gældende så længe den ikke er modbevist, men den er altid underlagt nye opdagelser.

Hvad er humaniora (generelt)
Når man bruger humanioraen som metode gælder det i de fleste tilfælde at det vil være vanskeligt at skelne mellem teori og metode. I humaniora opstår der tit en form for vekselvirkning. Dvs. at man kan sige at der er to sider af samme sag, gensidigt afhængige af hinanden.

Der er mange forskellige måder at bruge humaniora på, men når du bruger denne metode

er der nogle centrale aspekter at tage højde for. Man beskæftiger sig med mennesket som et tænkende, følende, handlende og skabende individ. Menneskelige forhold udtrykt i sprog, historie, kunst, kultur, bevidsthedsliv og adfærd.

Den hermeneutiske spiral er en del af den humanistiske tankegang.

Vores brug af humaniora
Arbejdsprocessen i historie starter med at vi fremstiller en problemstilling, hvor formålet er at opnå dybere forståelse. Derefter skal vi indsamle kildemateriale, som skal analyseres. Her er det vigtigt at vi er kildekritiske, for at opnå så pålidelige oplysninger som muligt. I løbet af analysen af kilderne vil vi komme frem til viden om vores problemstilling og til sidst besvare denne i konklusion.

I historie arbejder vi med mennesket som det centrale emne. Vi arbejder med mennesket som et tænkende og handlende væsen. Vi fortolker ud fra menneskets kunst, kultur og adfærd.