Problemformulering:
Hvad gjorde Leonardo da Vinci til en af
renæssancens største kunstnere og videnskabsmænd?
Problemstillinger:
-
Hvorfor var det lige i renæssancen han brød frem?
Han
brød frem i renæssancen, fordi det var i denne periode han havde mulighed for
det. Det var i denne periode, hvor man adskilte videnskaben fra religionen.
-
Var der noget reelt i hans opfindelser og tegninger?
Der
var noget reelt i Leonardo da Vincis opfindelser. Det blev genoptaget i
1900-tallet, og dermed må der havde været noget reelt i hans tidligere
opfindelser som kunne bruges senere. Det var også Leonardo da Vincis originale
tegninger som igen blev brugt i 1900-tallet.
-
Hvor langt var han forud for sin tid?
Leonardo
da Vinci var forud for sin tid, fordi han var begyndt at observere fuglene.
Dermed blev han interesseret i, hvordan dette fænomen kunne lade sig gøre. Han
var den første til at indse at tyngde og lethed er to aspekter af samme kraft,
og gennem forsøg med faldende kugler forgreb han dele af Galileis faldlov.
Leonardo udførte mange eksperimenter og beskrev nye typer af empirisk og han må
vurderes som en af den eksperimentielle metodes grundlægger.
Leonardo
da Vinci blev først anerkendt i 1800-tallet som videnskabsmand, og hans forsøg
blev først eftergivet i 1900-tallet.
Metodeafsnit:
Humanistisk metode:
Generelt: Det er vanskeligt
at skelne mellem teori og metode. Det handler om at analysere og fortolke. En
humanistisk metode kunne være 'den hermeneutiske spiral' som går ud på
forståelse, forforståelse og derefter fortolkning. En anden metode er
'kildekritikken' som går ud på at analysere og beskrive aktiviteter i fortiden
for at forså dem bedre.
Leonardo:
Os: I dette AT forløb har vi brugt
analysemetoden 'kildekritik' for at få en bedre forståelse for de aktiviteter
der fandt sted i renæssance tiden. Det vil sige at vi har brugt den i
historiedelen.
Naturvidenskabelige metode:
Generelt: de naturvidenskabelige fag stille
spørgsmål til naturens opbygning og proesser. Der findes tre metoder. 'Den
induktive metode' det er simple observationer af naturen. 'Den hypotetiske
deduktive metode' her fremsættes teorien som svar videnskabelige problemer.
'Falsifikationsmetoden' man forsøger og tester og finder teori ud fra det.
Leonardo: Han bruger den induktive metode
hvor der observeres. Han observerede bl.a. fugle.
Os:
Litteraturliste:
Primus 1, Peter Føge og Bonnie Hegner, 2006
Vores dagbog fra den vidunderlige Firenze tur!!!
I vores dagbog vil vi komme ind på og forklare om hvad vi har lavet, i de dage vi var i Firenze. Søndag den 11. marts:
Afgang fra Morsø Gymnasium.
Vi startede med at spise morgenmad sammen på skolen.
Mandag den 12. marts:
Ankomst til Firenze.
Vi startede med et orienteringsløb i byen, hvor vi skulle lave en opgave om solhøjden. Vi tog billeder og målte skygger, så vi senere kunne færdiggøre opgaven.
Om eftermiddagen havde vi fri, hvor vi så os omkring i byen.
Om aftenen var vi til aftenmesse i Duomo di Firenze, som er en katolsk domkirke.
Efter aftenmessen spiste vi allesammen sammen på en restaurant i Firenze.
Tirsdag den 13. marts:
Dagen startede med et besøg på Museo Galilei, hvor vi så en masse om Galilei og om hvad han lavede.
Om eftermiddagen så vi Il Porcellion (Metalsvinet), som er med i H.C. Andersens eventyr af samme navn. Vi var i Boboli haven, som er en renæssance have. Her skulle vi tage billeder og beskrive en ting ud fra renæssancen.
Vi havde fri resten af dagen indtil vi skulle til Arcetri Observatoriet, hvor vi så stjerner og planeter.
Onsdag den 14. marts:
Vi var på en heldagstur til Vinci, som er den by som Leonardo da Vinci kommer fra.
Vi var på Leonardo da Vinci museet, hvor vi hørte noget om ham, og så nogle af hans opfindelser.
Til frokost havde vi fri, og efter det, var vi på besøg på en vingård. Vi fik en lille rundvisning, og fik derefter lov til, at smage på et par af deres vine.
Herefter var vi i San Gimignano, som er en middelalderby. Vi gik rundt i byen og løste opgaver.
Om aftenen havde vi fri.
Torsdag den 15. marts:
Dagen startede med et besøg på et italiensk gymnasium i Firenze. Vi fik mulighed for at snakke med eleverne i grupper, og derefter fik vi en rundvisning på gymnasiet.
Derefter var vi på besøg på en modevirksomhed. Det var en lille familievirksomhed, som leverede tasker til Gucci og Armani.
Indtil om aftenen havde vi fri, hvor vi kunne gå på markedet og lave hvad vi havde lyst til.
Om aftenen var vi til ballet. Forestillingen hed Aesthetica, og handlede om Amor og Psyke. Inden forestillingen spiste vi aftensmad sammen på teatret.
Fredag den 16. marts:
Om morgenen var vi på et kunstmuseum, som hedder Galeria dell'Academia. På museet var der skulpturer og billeder fra renæssancen og middelalderen.
Vi spiste frokost i nærheden af hotellet.
Om eftermiddagen mellem ca. 13.00 og 14.00 kørte vi igen mod Danmark.
Lørdag den 17. marts:
Hjemkomst til Morsø Gymnasium.
I de nedenstående overskrifter, kommer vi ind på og forklare om de punkter /spørgsmål vi fik udleveret i den blå mappe.
Il Porcellino - metalsvinet!
Diskuter hvordan metal svinet indgår i historien
Vi mener at metal svinet indgår fordi H.C. Andersens eventyr fordi den er eventyrlig og hjælper de fattige. H.C. Andersen boede Firenze i en periode fra den 6. til den 15 april i 1834. Vi mener at han har været interesseret i kunst og at der var noget fortryllet over denne skulptur som gav mening at skrive om.
Palazzo del Popolo - middelalderby
Ved siden af den store trappe ligger Palazzo del Popolo fra 1300 tallet. Overvej hvilken stil Palazzo del Popolo er bygget i?
Stilen som er brugt til at bygge Palazzo del Popolo er gotisk for neden, lidt romersk og vi ser en lidt renæssance ved de udsmykkede vinduer og parallelle linjer.
San Gimignano - Middelalderbyen
hvordan kan man se at brønden er blevet brugt igennem århundreder?
Brønden var slidt og lappet sammen med metal. Den har været central for byen for det var deres måde at få vand på. Den står midt på Piazza della Cisterne og den er fra 1237.
Sammenlign San Gimigno med Firenze - middelalderbyen
Overvej, hvordan man kan kende forskel på en middelalderby og en Renæssance by
San Gimigno er en middelalderby hvor der er bygget en borg rundt om byen.
Murerne spærre befolkningen inde, hvor der er de mest basale ting som kirke og brønd.
I San Gimigno er det en kompakt by, og bygningerne hænger sammen.
Firenze som betyder den blomstrende er hovedstaden i Toscana ved Arnofloden.
Det er en renæssance by fordi den udstråler perioden hvor religion og videnskab blev adskilt fra hinanden. Denne periode startede i slutningen af 1300 tallet i Firenze hvor den hurtigt bredte sig til resten af Italien.
I Firenze er der pynt på kirkerne, der er sat plader med forskellige farver på, der er sat stor vægt på skulpturere, broerne er udsmykket med forskellige detaljer. Det skal se naturligt ud selvom det ikke er det. Og der er brugt lige enkle linjer og smukke detaljer.
Boboli haven
Vi var på besøg i Boboli haven, der blev planlagt og tegnet omkring 1550 - 60. Vi har i vores gruppe udvalgt nogle billeder fra haven, som vi synes der beskriver, hvad der var kendetegnet for renæssancens periode.
Som vi kan se på ovenstående billeder, er det de lige enkelte linjer der er i centrum, som der er kendetegnet for renæssancen.
Solhøjden.
Hvis man vil finde solhøjden, er der nogle forskellige faktor der kommer i spil. Man skal først have højden (h) og skyggens længde (s). Vi skulle bestemme solhøjden klokken 12 middag, men det blev det ikke lige til i vores gruppe.
Vi tog vores prøve:
Klokken: 10.30
Højde: 52cm
Skygge: 54cm
Vi sætter vores data ind i en formel der hedder:
a = tan -1 h/s
a = tan -1 52cm / 54 cm
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.