mandag den 19. marts 2012

Gruppe 4 - Logbog i Firenze



Søndag morgen trappede vi alle op på gymnasiet, slæbende på kufferter, tasker, dyner og puder. Vi satte os ind, super spændte og spiste rundstykker. Da klokken nærmede sig køretid satte vi os ind i bussen og begav os af sted. Klokken var 10 og vi gik en meeeeeget lang køretur i møde. Folk snakkede og spiste, hørte musik og spillede. Alle var i godt humør. Da vi nærmede os aften og var i Tyskland satte vores lære, Bjarke, en film på: "Livet er smukt". Og så gik tiden med det. (Må lige tilføje at det var en frygtelig sørgelig film!)
Mange havde svært ved at sove da klokken blev så mange, andre havde ingen problemer!
Da vi nærmede os Firenze blev alle mere og mere spændte. Solen skinnede udenfor og folk var ved at være godt trætte af at køre i bus.



Os foran Santa Maria Novella
Mandag morgen da vi ENDELIG var der satte vi hurtigt kufferterne i et rum på hotellet og blev derefter kastet direkte ud i et orienteringsløb inden vi havde nået at slappe lidt af. Allerførst skulle vi i vores studygroups finde hen til Santa Maria Novella kirken hvor vi skulle udføre en opgave med bestemmelse af solhøjden. Derefter skulle vi finde hen til domkirken og derfra hen til hotellet. Vi havde fået udleveret en mappe med opgaver og kort i. Og der var ingen vejvisning at hente hos lærerne (Må nu sige at det var en smart måde for os at lære at genkende byen rundt omkring)
Efter dette fik vi eftermiddagen fri og skulle selv sørge for at finde et sted at spise. Vores study + Morten fandt en sød lille restaurant hvor vi spiste.
Klokken 18:00 skulle vi til gudstjeneste i domkirken. Den var utrolig fantastisk at se på udvendig, men indeni blev vi alle ret skuffet. Der var den bare betongrå og tom. Bortset fra kuplen. Den var malet i det mest fantastiske!
Efter en meget forvirrende gudstjeneste med helt andre skikke og ned på knæ, op igen, op og stå, ned og sidde… Havde Bjarke og Jens-Peter fundet et sted vi skulle spise. På vejen derhen for vi selvfølgelig vild!.. Efter lang tids søgen fandt vi endelig restauranten og fik bestilt noget mad.
Efter dette tog de fleste tilbage på hotellet for at pakke ud og slappe lidt af, men drengene (selvfølgelig) tog en tur i byen (Og skal vi bare sige at det foregik ikke stille og roligt da de engang kom tilbage!)



Galilei museet
Tirsdag morgen startede vi med at spise morgenmad, og skulle derefter hen til Galilei museet. Da vi ankom her fik vi en guide og blev vist rundt. Der var nogle ret imponerende ting, men også en del kedelige museumsting.
Boboli haven 
Vi havde efterhånden gået i lang tid og jeg (Lærke) fik frygtelig ondt i knæet, så jeg måtte låne Nanas krykker mens hun sad i kørestolen (Kønt par ;)
Guiden tog os med udenfor for at affyre en lille minikanon (Shit pigerne skreg da den gik af!)
Efter museet fik vi frokosten fri og gik lidt ud og så byen. Klokken 13:30 skulle vi mødes ved metalsvinet alle sammen (Bortset fra Lea og Mari, som var faret vild! (Spørg om der gik panik i Bjarke?)) de andre gik hen til Boboli haven mens Bjarke blev tilbage og ventede på de to kønne hoveder.
Vi stødte på ham igen og fulgtes med ham hen til haven (Private tour fra Bjarke! Super hyggeligt. Vi blev vist Ponte Vecchio osv.)
Boboli haven
Ponte Vecchio

I haven skulle vi gå rundt og se på statuerne, struktureringen af haven og beskrive hvorfor det var en renæssancehave.


Vi tog ud og shoppede lidt herefter og spiste, og skulle så hen på Arcetri observatoriet. Her så vi på planeter og fik en masse spændende at vide. Efter dette var vi alle trætte og havde ondt i benene og skulle bare hjem til hotellet på hovedet i seng!



Vinkælderen
Da vi stod op onsdag spiste vi morgenmad og gjorde os klar til en heldagstur i Vinci. Her var vi på Lenardo Da Vinci museet og blev vidst en masse af hans opfindelser osv.
Vi tog ned i Vinci by og fik noget at spise, hvor vi derefter kørte til en vingård hvor vi blev vist rundt og kom til vinsmagning. (Der var meget blandede oplevelser omkring det)
San Gimignano
Efter vinsmagningen tog vi til den gamle middelalderby, San Gimignano. Her var der også en masse spændende ting at se og opgaver der skulle løses.

Vi havde aftenen fri, så folk gik ud for at spise og nogle gik i byen derefter (Det gik heller ikke stille for sig)




Torsdag morgen var alle spændte. Vi skulle på skolebesøg!
Vi startede med at spise morgenmad hvorefter vi tog på en modevirksomhed hvor de lavede tasker for Gucci osv. Her så vi hvordan det blev lavet og hvor stor forskel der er på prisen fra det bliver lavet på virksomheden og til at f.eks. Gucci får tasken og skriver sit navn i den!

Os og dem vi var i gruppe med
Da vi kom hen til skolen blev vi uddelt i vores studygroups og de blev også delt i grupper. Vi fik en lille gruppe hver som vi skulle snakke med. Det var super spændende og de var rigtig søde. Vi snakkede rigtig godt og de viste os rundt på skolen.
Vi fik eftermiddagen fri og skulle derefter mødes for at tage derhen hvor vi skulle se ballet. Det var en super flot ballet, men vi var alle meget trætte, så det var ikke alle der kunne holde sig vågne :S

Sidste aften!.. Hvad skulle vi dog bruge den til?... Næsten alle tog i byen! Og hold da op hvor var det hygge! Vi sad på Fish Pub og nød rigtig godt af deres tilbud med 5 shots til 5 euro.



Fredag morgen! (Sidste dag) Hård opvækning. Folk var både triste for at skulle af sted men glædede sig alligevel også til at komme hjem (Nok Italiensk Pizza og Pasta for nu!)
Men vi skulle lige en sidste ting inden vi kunne tage med bussen hjem. Vi skulle på Galeria dell'Academia. Herefter skulle vi selv finde frokost og så begynde at gøre de sidste ting færdige og så smutte hen imod bussen.
Efter at have loaded the bus satte vi os til rette i bussen og så en (Hvad det føles som) endnu længere tur i møde… Hjemturen er altid længere end turen derned.


Lørdag morgen da vi nåede grænsen holdte vi lige ind og folk fik shoppet lidt. Da vi så krydsede grænsen blev telefonerne tændt og der blev ringet og skrevet til familie og kærester! (De længe ventede samtaler)
Da skive så kom så begyndte folk allerede at pakke det de havde med i bussen og sidde og trippe. Da bussen så kørte ind i Morsø gymnasiums rundkørsel og familien der ventede kunne ses gik alle helt amok. De rendte ud af bussen og der blev indsamlet kufferter og uddelt kram, grin og begyndende ferie fortællinger.
Her på parkeringspladsen sagde vi farvel til hinanden og tog glade med vores familier hjem. Alle med en masse historier at fortælle, billeder at vise og gaver at give.

Alt i alt var det en super fantastisk og hyggelig studietur! En ren succes. Vi takker vores lærere, Bjarke og Jens-Peter for at de har overlevet os og gjort det til sådan en god tur!  

- Birgitta, Lærke, Peter & Sian 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.